IV

Lyrics for IV

Da Trolddomen bleff hæved & need Paa Jorden han svæved Da som nu Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande Ved hver Bevægelse saa stoor at næsten Dend vaer Smerte Medens han gik omkring Blandt Mennisker, vaer han skuffed først I Liivets ydre vaer der intet Skifte Lig det han hafvde følt i Ulvens Liiv De træller under ham Med at troskyldig Sind Fryckter ham Een Krafft aff sand Natur Som Sanser uden Selfbedrag Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag Lig Kvældens Farver Nattens Aandedrag For ingen Guderøst hafver nogensinde Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede Dæmon, Phantom & Varulv Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde End han I hans Hiærte Een Affgrund tung Som det sorte Hav Der eldsker sine Dyb Der Sammenkrøget I Vintrens Bund Fælder han al deris Glæde Liiv, Mod & Haab Maanen, stiigende paanye Hilser ham fra en sunken Himmel Oc ved den lydende Midnattssalme Som Fryckt i Natten væver Skald de ffromme atter falme